• Ring : 22 61 01 02
20jul
2014
0
Balanceleg---til-blog-artikel

Så er jeg godkendt som privat dagplejer/børnepasser

Så blev jeg IGEN godkendt af Aalborg Kommune til at passe børn – men denne her gang som privat dagplejer. Der skal utrolig mange forberedelser til for at springe ud som privat dagplejer og det har været en utrolig spændende, men også krævende, proces. For jeg vil gøre det ordentligt!

Som I kan se fra logoet på min hjemmeside har jeg et slogan der hedder Motorik, Samspil og Trivsel. Det er mine vigtige fokusområder i dagligdagen med børnene. God motorik giver både fysisk og psykisk velbefindende hos børnene. Og det er et kendt problem, at over halvdelen af danske småbørn døjer med dårlig motorik (se denne artikel). Et godt samspil mellem børnene og mellem børn og voksne styrker trivsel. Trivsel er også nøglen til en god og sund udvikling og læring. De tre områder motorik, samspil og trivsel går derfor rigtig godt i spænd og sikrer glade, velfungerende og sunde børn.

Et af de glædelige projekter under min forberedelse som privat dagplejer har været at designe børnenes store aktivitetsrum totalt om. Det er blevet så flot og funktionelt og vil give børnene og jeg fantastiske rammer i dagligdagen. Børnene har allerede taget så godt imod det nye rum, at jeg har haft svært ved at få dem ud af huset! Rummet er opdelt i zoner/områder med skummåtter hvor børnene kan tumle og træne motorik og der er desuden en hyggekrog hvor børnene har mulighed for at trække sig, hvis de har brug for det. Der er også blevet indkøbt en del nye ting til dagplejen. Har du lyst til at se omgivelserne, så har jeg lagt en video ud på nettet. Den kan du  se nedenfor:

Jeg har også lavet udendørs legeområdet om ved at sætte højere hegn op for at tage noget af blæsten. Nu er der bare et dejligt ly. Jeg har også købt et nyt legehus og nogle andre ting til udendørs brug.

Jeg glæder mig så meget til at møde jer alle. Kom og besøg mig og få en kop kaffe/te. Benyt lejligheden til at se mine dagplejeforhold an. Jeg er meget stolt af resultatet, som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg har i øvrigt første arbejdsdag som privat  dagplejer den 1. september med glidende overgang fra den kommunale dagpleje.

Ingen kommentarer