• Ring : 22 61 01 02

Privat dagpleje i Storvorde

Mei’s Tumlinger er en privat dagpleje i Storvorde hvor du og dit barn altid mødes med et smil. Jeg har fantastiske forhold med over 70 m2 allergivenlig plads til rådighed for dagplejen samt marker og skov i baghaven. I dagligdagen fokuserer jeg på at styrke børnenes motorik samt deres sociale færdigheder gennem leg og øvelser, og jeg bruger en stor del af min tid i børnehøjde. Dit barns behov og trivsel er meget vigtigt for mig, så den daglige rytme dikteres ikke af stramme planer. Mine åbningstider giver mindre stress i hverdagen for dig og din familie. Og skulle jeg en sjælden gang blive syg har jeg fast aftale med erfaren vikar som passer børnene i mine dagplejelokaler.

 Privat dagpleje Storvorde - Motoriktræning

Motoriktræning hos mig

Malthe---udtalelse

Hvor er det dejligt, for mig som mormor, at vide, at Malthe har været i gode hænder hos dig. Du har været helt fantastisk!!! Omsorgsfuld, kontant, når der var brug for det, men frem for alt KÆRLIG og nærværende. Tak fra mig også og held og lykke med de fremtidige børn.

Praktisk information om dagplejen

Ledige pladser

Næste ledige pladser i min private dagpleje: (muligheden for tidligere eller senere start)

  • Ledig plads: Januar 2020 (reserveret)
  • Ledig plads: Februar 2021

Da mine tumlinger jo løbende skal i børnehave kan I bare kontakte mig hvis I ønsker at snakke om muligheden for at få jeres barn passet hos Mei’s Tumlinger. Det er muligt at blive skrevet op til en plads hos mig selvom jeres barn endnu ikke er født, men der kan først skrives kontrakt når barnet har fået tildelt et CPR-nummer.

Hvis jeres barn allerede går i kommunal dagpleje / vuggestue eller er opskrevet til en kommunal plads, og I ønsker at skifte til min private dagpleje i Storvorde, så skal I opsige pladsen hos pladsanvisningen med en måneds varsel til udgangen af måneden. Jeg skal selvfølgelig nok hjælpe med det praktiske i forhold til f.eks. ansøgning om kommunalt tilskud til pasning i min private dagpleje.

Med hensyn til privat dagpleje i Storvorde, Sejlflod, Gudumholm, Mou eller Klarup vil jeg også gerne henvise til min søde kollega Helle Eiler, som jeg har et rigtigt godt samarbejde med. Helle kan du finde her:

Jeg har også et godt samarbejde med Heidi Pedersen, som er privat dagplejer i Gistrup. Heidi kommer ofte på besøg. Har du behov for en privat dagplejer i Gistrup kan jeg varmt anbefale Heidi. Du kan finde hendes hjemmeside her:

Åbningstider i dagplejen

Jeg holder udgangspunkt åbent på følgende tidspunkter :

  • Mandag kl. 06:30 – 15:30
  • Tirsdag kl. 06:30 – 15:30
  • Onsdag kl. 06:30 – 15:30
  • Torsdag kl. 06:30 – 15:30
  • Fredag kl. 06:30 – 15:30

Der er ialt 45 timer pasning om ugen, som I fri kan benytte.

Børn på deltid kan være hos mig op til 32 timer om ugen.

Lukkedage i dagplejen

Jeg afleverer en oversigt over lukkedage til jer forældre to gange om året (januar og juli/august). Oversigten dækker planlagt lukning mindst 6 måneder frem.

Priser og kommunalt tilskud

Aalborg Kommune yder tilskud til forældre som ønsker at benytte sig af en privat dagplejer/børnepasser under fritvalgsordningen, jævnfør Dagtilbudslovens §80 – §85. Tilskuddet er det samme beløb uanset om dit valg falder på privat dagpleje eller den kommunale dagpleje.

Prisliste for Mei’s Tumlinger:

    • Fuldtidsplads
    • 8.100 kr.per måned (fra januar 2019)
    • Kommunalt tilskud: 5.669 kr.
    • Egenbetaling hos mig:
      2.431 kr. per måned (12 måneder)
    • Egenbetaling hos kommunal dagplejer:
      2.830 kr. per måned (11 måneder)
    • Besparelse over 11 måneder:
      399 kr. x 11 = 4.389 kr.
    • Egenbetaling for 12. måned: 2.431 kr.
    • Total besparelse hos mig per år: 1.958 kr.
    • Deltidsplads
    • 7.500 kr.per måned (fra januar 2019)
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  

Praktiske oplysninger omkring betaling

  • Der ydes søskenderabat til den private dagplejer på samme vilkår som i den kommunale dagpleje.
  • Det kommunale tilskud overføres fra Aalborg Kommune til jeres NemKonto den sidste hverdag i måneden. Tilskuddet overføres 12 gange om året, da der betales for alle årets 12 måneder hos private dagplejere.
  • Pasningen betales månedsvis forud. I bedes overføre betalingen (tilskuddet + egenbetaling) til mig inden den 1. i hver måned.
  • Prisen for pasningen i min dagpleje reguleres én gang om året til januar. Det kommunale tilskud til jer bliver også reguleret på samme tid.
  • Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at kommunen ikke giver tilskud til hel eller delvis friplads hos private dagplejere. I kan læse mere om privat dagpleje/pasning på Aalborg Kommune’s hjemmeside.

Forhold vedrørende sygdom hos mig eller jeres barn

Sygdom kan desværre ramme både jeres barn og mig. Det er derfor vigtigt at I er klar over hvordan I skal forholde jer i begge situationer. Jeg har derfor beskrevet nogle retningslinier for sygdom nedenfor.

Sygdom hos mig
Når jeres barn rammes af sygdom