Så har jeg bestilt en børnebus til 6 børn – med elmotor
Da jeg jo starter som privat børnepasser den 1. september skal jeg selvfølgelig levere min tvillingebarnevogn tilbage til den kommunale dagpleje. Jeg har i stedet valgt at investere i en dejlig Winther børnebus med plads til hele 6 børn, så der er siddepladser til alle tumlingerne. Det bliver også let at komme rundt selv på stejle bakker, da jeg har bestilt børnebussen med elmotor.
Der er op til 6 ugers leveringstid men jeg håber alligevel at jeg kan nå at modtage børnebussen inden jeg starter som privat.